Sådan forlænger du levetiden på din luft-til-luft varmepumpe

SÅDAN FORLÆNGER DU LEVEALDEREN PÅ DIN VARMEPUMPE

Ønsker du at forlænge levealderen på din varmepumpe?

Hvis du ønsker at forlænge levealderen på din varmepumpe, bør du huske at vedligeholde den, da du ellers ikke vil få fuld valuta for pengene. En luft-til-luft varmepumpe kan vise sig at være en rigtig god investering, men vidste du, at din varmepumpe ældes før tid, hvis den ikke får den rigtige service? Og det kan være en dyr fornøjelse. Derfor giver vi dig her 4 gode råd til, hvordan du bedst vedligeholder din luft-til-luft varmepumpe, så den holder sig funktionsdygtig i mange år.

1. Rengør varmepumpen regelmæssigt

Den mest effektive måde at sikre en længere levetid på, er ved at rense varmepumpens filtre med jævne mellemrum. For nogle er det omkring hver 14. dag, andre skal have det gjort en gang om ugen. Hold øje med hår og lignende, og find ud af, hvor tit du skal rengøre filtrene. Du kan nemt vaske dem i opvaskemaskinen eller under en bruser. Samtidig kan du faktisk også spare penge ved at rengøre filtrene regelmæssigt, da en rengjort varmepumpe ikke bruger unødig strøm.

FÅ ENERGIBESPARENDE TIPS

2. Få varmepumpen serviceret jævnligt af en autoriseret montør

Præcis, hvor ofte en varmepumpe har brug for service, afhænger af hvilken pumpe, du har installeret. Hvis du er i tvivl, kan du altid kontakte os. Dog vil en varmepumpes effektivitet typisk falde med op til 30% efter et par år, hvis den ikke serviceres regelmæssigt af en autoriseret montør. Vi anbefaler, at du jævnligt får foretaget servicetjek af din varmepumpe, hvilket kan sikre, at du opnår maksimal effektivitet og levetid.
Hos Dansk Varme kontrollerer vi mængden af gas i kølepladen samt undersøger nedkølings- og opvarmningsfunktioner ved servicetjek. Vær opmærksom på, at hvis du bruger din luft-til-luft varmepumpe til aircondition om sommeren, anbefaler vi normalt, at du får tjekket din pumpe lidt oftere.

LÆS OM VORES SERVICEAFTALER

3. Vær opmærksom på ændringer i driften eller andre unormalheder

Hold øje med, om der opstår forskelle eller uregelmæssigheder i varmepumpens drift. Hvis f.eks. effektiviteten falder over tid, kan det skyldes lækage af gas. Oplever du dette, skal du kontakte din installatør for stadig at få fuld gavn af varmepumpens funktion.

BESTIL SERVICEEFTERSYN

Gratis uforpligtende tilbud!

Giv os gerne et kald på tlf.nr. 70 26 70 16 eller klik på knappen nedenfor, og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.

Ja tak, jeg vil gerne have et uforpligtende tilbud

4. Hold opsyn med varmepumpens udedel

Din varmepumpe har både en ude- og en indedel. Det er vigtigt, at du ikke glemmer at vedligeholde udedelen. Særligt vigtigt er det, at vand, som strømmer ud via udedelen under afrimning, kan komme væk. Om vinteren kan vandet fryse til is og det skader pumpens funktion. Vær derfor ekstra opmærksom i vinterhalvåret, når temperaturerne kommer under frysepunktet.

LÆS OM DANSK VARME

Få rådgivning om varmepumper hos Dansk Varme ApS

Forhåbentligt er du nu blevet lidt klogere på, hvordan du forlænger din luft-til-luft varmepumpes levetid. Er du i tvivl om det mindste eller har du yderligere spørgsmål til vedligeholdelse af varmepumper, er du altid meget velkommen til at kontakte Dansk Varme.

KONTAKT