Fra gas til varmepumpe i kontorbygninger – hvad skal I være opmærksomme på?

Mange kontorbygninger bliver stadig opvarmet med gas, selvom en varmepumpe i mange tilfælde kan være et interessant alternativ. Men en konvertering handler ikke bare om at fjerne gasfyret og sætte en varmepumpe i stedet.

Kontorbygninger har deres egne krav til varme, komfort og drift. Derfor er det vigtigt at se på hele bygningen og det eksisterende varmesystem, før man vurderer, hvordan en varmepumpeløsning bør se ud.

Kan det eksisterende varmesystem bruges?

Et af de første spørgsmål er, hvad der allerede findes i bygningen. Mange kontorejendomme har et vandbåret varmesystem med radiatorer, og det betyder ikke nødvendigvis, at radiatorer og rør skal udskiftes, fordi gasfyret erstattes af en varmepumpe.

Det afgørende er blandt andet, hvilken fremløbstemperatur der er nødvendig for at holde bygningen varm. Hvis radiatorerne kan levere den nødvendige varme ved en temperatur, der passer godt til varmepumpen, kan store dele af det eksisterende system muligvis fortsat anvendes. Er anlægget derimod dimensioneret til meget høje temperaturer, skal man undersøge, hvordan varmepumpen og varmefordelingen bedst kan tilpasses hinanden.

Kontorer har ikke det samme varmebehov hele døgnet

En kontorbygning adskiller sig fra mange andre bygninger ved at have et forholdsvis tydeligt brugsmønster. Der kan være mange mennesker i bygningen fra morgen til eftermiddag, mens den står næsten tom om aftenen, natten og i weekenden.

Det har betydning for, hvordan varmeanlægget bør styres. Samtidig kan forskellige dele af bygningen have forskellige behov. Et mødelokale med mange mennesker og store vinduespartier opfører sig ikke nødvendigvis som et kontor på den anden side af bygningen.

Derfor er det ikke kun bygningens samlede varmebehov, der er interessant. Vi ser også på, hvornår og hvor varmen er nødvendig, og hvordan anlægget kan styres, så det passer til den faktiske brug af bygningen.

Komfort er en vigtig del af løsningen

I en kontorbygning er varme ikke kun et spørgsmål om energiforbrug. Indeklimaet skal også fungere for de mennesker, der opholder sig i bygningen hver dag.

Store temperaturudsving eller lokaler, der konsekvent er for varme eller kolde, er sjældent en tilfredsstillende løsning. Derfor skal varmepumpen, varmefordelingen og styringen betragtes som ét samlet system.

En korrekt dimensioneret varmepumpe kan tilpasse sin ydelse efter varmebehovet og arbejde stabilt over længere perioder. Det kan være en fordel i en kontorbygning, hvor målet netop er at opretholde en stabil og behagelig temperatur gennem arbejdsdagen.

Kan varme og køling tænkes sammen?

Kontorbygninger kan have et lidt specielt energibehov. Om vinteren skal de opvarmes, mens store vinduespartier, mange mennesker, computere og andet elektronisk udstyr kan skabe behov for køling på varme dage.

Ved en større ændring af bygningens varmeanlæg kan det derfor være relevant at undersøge begge dele samtidig.

Daikin har erhvervsløsninger, der kan anvendes til både varme og køling, ligesom fancoils kan bruges til at regulere temperaturen i forskellige områder af en bygning. Den konkrete løsning afhænger naturligvis af bygningen og det eksisterende anlæg, men muligheden for at tænke varme og køling sammen kan være særlig interessant i kontorejendomme.

Hvad med ældre kontorbygninger?

En ældre kontorbygning er ikke automatisk uegnet til varmepumpe. Byggeåret fortæller ikke i sig selv, om en konvertering fra gas er mulig eller økonomisk interessant.

I stedet bør man blandt andet se på bygningens faktiske energiforbrug, isoleringsniveau, radiatorer eller anden varmefordeling, nødvendige temperaturer og den effekt, der er behov for på kolde dage.

Her kan højtemperaturvarmepumper også være relevante. Daikins større R290-baserede løsninger kan eksempelvis levere høje vandtemperaturer, hvilket kan give flere muligheder ved konvertering af eksisterende bygninger, hvor varmeanlægget oprindeligt er udviklet til et gasfyr.

Det betyder ikke, at en høj fremløbstemperatur altid er målet. Generelt er det interessant at undersøge, hvor lav en temperatur bygningen reelt kan klare sig med, fordi varmepumpens arbejdsbetingelser typisk bliver bedre, når temperaturkravet reduceres.

Den rigtige størrelse er ikke nødvendigvis den største

Når gasfyret skal erstattes, kan det være fristende blot at tage udgangspunkt i kapaciteten på det eksisterende fyr. Men det fortæller ikke nødvendigvis, hvor stor en varmepumpe bygningen har brug for.

Det eksisterende gasfyr kan være overdimensioneret, og bygningen kan desuden være blevet efterisoleret, have fået nye vinduer eller på andre måder have ændret sig siden varmeanlægget blev installeret.

Derfor bør dimensioneringen tage udgangspunkt i bygningens aktuelle varmebehov og drift frem for alene at se på størrelsen af det eksisterende gasfyr.

Først bygningen – derefter varmepumpen

Der findes altså ikke én standardløsning til konvertering af kontorbygninger fra gas til varmepumpe.

Nogle bygninger kan i høj grad anvende det eksisterende varmesystem. Andre kræver tilpasninger. Nogle har primært behov for varme, mens andre med fordel kan tænke varme, køling og zonestyring sammen.

Hos Dansk Varme starter vi derfor med bygningen. Vi ser blandt andet på det eksisterende gasforbrug, varmebehovet, fremløbstemperaturen, varmefordelingen og den måde, bygningen anvendes på. På den baggrund kan vi dimensionere en løsning og beregne, hvordan både drift og økonomi forventes at se ud.

Overvejer I at konvertere jeres kontorbygning fra gas til varmepumpe? Kontakt Dansk Varme og få en vurdering af mulighederne i netop jeres bygning.