Fra gas til varmepumpe i lager- og logistikbygninger – hvad skal I være opmærksomme på?

Kan en varmepumpe erstatte gasfyret i en lager- eller logistikbygning?

I mange tilfælde kan den være en interessant løsning. Men lager- og logistikbygninger adskiller sig på flere punkter fra både kontorer og produktionsvirksomheder. Bygningerne kan være meget store, lofterne høje, porte åbnes mange gange i løbet af dagen, og temperaturbehovet kan variere betydeligt fra område til område.

Derfor handler en god varmepumpeløsning ikke kun om, hvor mange kvadratmeter der skal opvarmes. Man skal forstå, hvordan bygningen bruges, hvor varmen er nødvendig, og hvad der sker med varmebehovet gennem en almindelig arbejdsdag.

Et stort lager er ikke nødvendigvis lig med et stort varmebehov

Når man træder ind i en stor lagerhal med mange meter til loftet, kan det være nærliggende at tænke, at bygningen nødvendigvis kræver meget energi at opvarme.

Men størrelsen fortæller ikke hele historien.

Mange lagerområder behøver ikke samme temperatur som eksempelvis kontorer og personalefaciliteter. Hvis medarbejderne primært bevæger sig rundt på lageret, og de opbevarede varer ikke kræver en bestemt høj temperatur, kan temperaturkravet være forholdsvis moderat.

Andre lagre har derimod varer, processer eller arbejdsområder, der stiller helt andre krav.

Derfor bør man ikke alene se på bygningens størrelse. Det interessante er, hvilken temperatur de forskellige områder faktisk kræver, og hvor meget energi der skal til for at opretholde den.

Højden på bygningen har betydning for varmefordelingen

I en høj lagerhal er det ikke nok at producere den nødvendige varme. Den skal også ende det rigtige sted.

Varm luft stiger opad, og i bygninger med stor loftshøjde kan der derfor opstå betydelige temperaturforskelle mellem gulv og loft. Det kan betyde, at der bruges energi på at opvarme den øverste del af bygningen, selvom det primært er temperaturen længere nede, der har betydning for medarbejdere og varer.

Når en lagerbygning konverteres fra gas til varmepumpe, er varmefordelingen derfor en vigtig del af vurderingen.

Det eksisterende system skal ses i sammenhæng med den nye varmekilde, så man ikke kun fokuserer på, om varmepumpen kan levere den nødvendige effekt, men også på om varmen bliver fordelt hensigtsmæssigt i bygningen.

Porte kan være en stor del af regnestykket

En af de mest markante forskelle mellem en lagerbygning og mange andre erhvervsejendomme er portene.

På et aktivt logistiklager kan store porte åbnes og lukkes mange gange i løbet af en arbejdsdag. Hver gang en port åbnes på en kold vinterdag, kan varm luft forsvinde ud, mens kold luft kommer ind.

Hvor stor betydning det har, afhænger blandt andet af portenes størrelse, hvor ofte de åbnes, hvor længe de står åbne, og hvor stor temperaturforskel der er mellem ude og inde.

Der kan derfor være stor forskel på varmebehovet i to lagerbygninger, der på papiret har samme størrelse.

Det er endnu en grund til, at dimensioneringen ikke blot bør baseres på kvadratmeter eller kapaciteten på det eksisterende gasfyr.

Et lager er sjældent bare ét stort rum

Selvom vi taler om en lager- eller logistikbygning, består ejendommen ofte af flere områder med meget forskellige behov.

Selve lagerhallen kan måske fungere ved en relativt lav temperatur, mens medarbejdere i et pluk- og pakområde har brug for mere varme. Kontorer, mødelokaler, kantine og personalefaciliteter har typisk andre komfortkrav igen.

Varemodtagelse tæt på porte kan samtidig være langt mere udsat for kulde end områder længere inde i bygningen.

Det kan derfor være relevant at tænke bygningen i zoner frem for at forsøge at opretholde præcis samme temperatur overalt.

En god zonestyring kan gøre det muligt at tilpasse varmeforsyningen efter de faktiske behov i forskellige dele af bygningen.

Hvad opbevarer virksomheden?

Temperaturen på et lager handler ikke kun om medarbejdernes komfort.

Det, der står på hylderne, kan også have betydning.

Nogle produkter og materialer kan opbevares ved relativt lave temperaturer uden problemer. Andre varer kan være følsomme over for kulde, store temperaturudsving eller fugt.

Derfor bør kravene til de opbevarede varer indgå i vurderingen af varmebehovet. Hvis bestemte områder kræver en højere eller mere stabil temperatur end resten af lageret, kan det også have betydning for, hvordan varmesystemet bør opdeles og styres.

Kan det eksisterende varmeanlæg genbruges?

Et skift fra gas til varmepumpe betyder ikke nødvendigvis, at hele varmeinstallationen skal udskiftes.

Eksisterende rør, varmeflader og andre dele af varmefordelingen kan i nogle bygninger fortsat anvendes. I andre tilfælde kan dele af anlægget have behov for tilpasning.

Her spiller fremløbstemperaturen igen en vigtig rolle. Et ældre gasanlæg kan være dimensioneret til høje vandtemperaturer, mens varmepumpens driftsbetingelser generelt bliver bedre, når den nødvendige fremløbstemperatur kan holdes lavere.

Det betyder dog ikke, at en lagerbygning med et eksisterende højtemperaturanlæg automatisk er uegnet til varmepumpe. Moderne højtemperaturløsninger giver flere muligheder ved konvertering af eksisterende erhvervsbygninger.

Det afgørende er at undersøge, hvad det eksisterende anlæg faktisk kræver, og hvilke dele der med fordel kan genbruges.

Hvad sker der på årets koldeste dage?

Når varmepumpen skal dimensioneres, er det selvfølgelig nødvendigt at tage højde for vinterens høje varmebehov.

Men i en lagerbygning kan spidsbelastningen være særlig interessant.

Forestil jer en meget kold vintermorgen, hvor bygningen skal varmes op, medarbejderne møder ind, og flere store porte samtidig åbnes i forbindelse med varemodtagelse.

Det kan skabe et markant højere varmebehov end på en almindelig arbejdsdag.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvor stor en varmepumpe der kan installeres. Det handler også om, hvordan den samlede løsning bedst håndterer både det normale varmebehov og de perioder, hvor belastningen topper.

I nogle projekter kan en fuld konvertering fra gas være den rigtige løsning. I andre kan det være relevant at undersøge, om en eksisterende varmekilde i en periode skal kunne supplere varmepumpen under særlige driftsforhold.

Det bør afgøres ud fra beregninger af den konkrete bygning og dens drift.

Driftstiderne har også betydning

Ikke alle lager- og logistikvirksomheder arbejder på samme måde.

Nogle har aktivitet otte timer om dagen på hverdage. Andre har varemodtagelse, plukning og distribution døgnet rundt.

Det giver forskellige krav til varmeanlægget.

En bygning, der står næsten tom om natten og i weekenden, har et andet driftsmønster end et distributionscenter med aktivitet 24 timer i døgnet. Samtidig kan forskellige dele af samme bygning være i brug på forskellige tidspunkter.

Derfor bør virksomhedens faktiske driftstider indgå i dimensioneringen og styringen af varmepumpeløsningen.

Start med lagerets faktiske drift

Der findes ikke én standardløsning til lager- og logistikbygninger.

To bygninger med samme antal kvadratmeter kan have vidt forskelligt varmebehov afhængigt af loftshøjde, isolering, portaktivitet, ønskede temperaturer, varer, bemanding og driftstider.

Derfor starter en god konvertering ikke med spørgsmålet:

“Hvor stor en varmepumpe skal vi have?”

Den starter med at undersøge, hvordan bygningen faktisk fungerer.

Hos Dansk Varme ser vi blandt andet på det eksisterende energiforbrug, bygningens varmebehov og temperaturkrav, portaktivitet, varmefordeling, driftstider og den eksisterende installation. På den baggrund kan vi dimensionere en løsning og skabe et realistisk beslutningsgrundlag for investering, drift og forventet besparelse.

Overvejer I at konvertere jeres lager- eller logistikbygning fra gas til varmepumpe? Kontakt Dansk Varme og få vurderet mulighederne ud fra jeres konkrete bygning, drift og varmebehov.