Varmepumpepuljen 2026 er genåbnet – søg op til 27.000 kr. i tilskud

Dansk Varme ApS - Tilskud og fradrag

Der er godt nyt til boligejere, som overvejer at skifte deres gamle varmeanlæg ud.

Varmepumpepuljen er nu genåbnet efter, at der er afsat yderligere 200 millioner kroner til ordningen. Det betyder, at boligejere igen har mulighed for at søge tilskud til at udskifte olie-, gas-, el- eller biokedler med en energieffektiv varmepumpe.

Puljen er åben frem til 30. november 2026, eller indtil midlerne er opbrugt.

Hvem kan søge?

Varmepumpepuljen er målrettet boligejere, der ønsker at skifte en eksisterende varmekilde ud med en varmepumpe.

Tilskuddet er fortsat:

  • 27.000 kr. til en luft til vand-varmepumpe
  • 27.000 kr. til en væske til vand-varmepumpe

Ordningen gælder boliger på op til 400 m², forudsat at de øvrige betingelser er opfyldt.

Husk rækkefølgen

En af de vigtigste regler i Varmepumpepuljen er, at arbejdet ikke må sættes i gang, før du har modtaget tilsagn om tilskud.

Du må gerne:

  • Kontakte en installatør
  • Få rådgivning om den rette løsning
  • Indhente tilbud
  • Få beregnet økonomien

Men du må ikke:

  • Indgå en bindende aftale
  • Bestille materialer
  • Betale for arbejdet
  • Påbegynde installationen

Først når du har modtaget tilsagn, kan projektet sættes i gang.

Fra ansøgning til udbetaling

Et tilsagn er et løfte om tilskud – ikke selve udbetalingen.

Tilskuddet bliver først udbetalt, når varmepumpen er installeret, projektet er afsluttet, og de nødvendige oplysninger er indsendt.

Hvis ansøgningen er udfyldt korrekt med den nødvendige dokumentation, behandles den ofte hurtigt.

Først til mølle

Varmepumpepuljen administreres efter først til mølle-princippet.

Tidligere på året blev puljen tømt, hvilket viser, at interessen fortsat er stor. Derfor kan det være en fordel at komme i gang med rådgivning og tilbud i god tid, hvis du overvejer at søge.

Få hjælp til den rigtige løsning

Den rigtige varmepumpe afhænger blandt andet af boligens størrelse, varmebehov og det eksisterende varmeanlæg.

Du søger om tilskud nu hos SparEnergi.dk og Dansk Varme hjælper vi med at vurdere, hvilken løsning der passer bedst til din bolig, udarbejde et tilbud og rådgive om processen omkring Varmepumpepuljen.

Overvejer du at søge tilskud? Kontakt Dansk Varme allerede i dag, så hjælper vi dig godt videre mod en mere energieffektiv bolig.