For første gang har vi haft varme helt op på første sal

Luft-vand varmepumpe fra gasfyr

“Vores gamle gasfyr havde virkelig udtjent sin pligt, så vi forhørte os lidt rundt i netværket for at finde ud af, hvad det kunne svare sig at skifte til. Og det var her, at vi hørte om varmepumpesystemet.

Jeg googlede og fandt Lars på nettet. Jeg syntes, at hans website var meget professionelt og tillidsvækkende, så jeg sendte ham en mail, og allerede dagen efter kom Lars med tilbud.

Jeg fik samtidigt andre tilbud i samme prisklasse som Dansk Varme, men Lars virkede bare mest troværdig, og derfor blev det ham.

Da Lars kom ud en uges tid efter, afmonterede han først det gamle gasfyr og herefter installerede han den nye varmepumpe. Han var hurtig, overholdt tiden og alt det, han havde lovet. Han var meget venlig og serviceminded og han tog det gamle gasfyr med, da han kørte.

Vi har nu haft varmepumpen kørende i et års tid. For første gang har vi rent faktisk varme på første sal, så det er bare skønt. Derudover har udskiftningen givet en rigtig god økonomisk besparelse.”

Charlotte Mose, Korsør

Luft-vand varmepumpe fra gasfyr-indedel
For første gang har vi haft varme helt op på første sal